Ingen varer
Priserne er inklusiv moms

APO-Skopar 75mm f/2.8 VM er et manuelt fokuseret mellemteleobjektiv,...

APO-Skopar 75mm f/2.8 VM er et manuelt fokuseret mellemteleobjektiv,...


Batteri fra Jupio, der erstatter Nikon ProLine EN-EL4 / EN-EL4A....

Topkvalitet normalzoom 24-85mm til Contax N-mount. Kategori A. 6...

Populært analog spejlrefleks med lukkerautomatik og fuld manuel kontrol...
SKU: 2111-788
EAN: 4047865401807
UPC:
Producent: Carl Zeiss
Ny
Det tiende objektiv i Zeiss Milvus-familien er en lysstærk og vejrbeskyttet vidvinkel med en billedkvalitet, som overbeviser allerede ved fuld åbning.
2-7 dage
Advarsel: Sidste enheder på lager!
På lager:
Kombinationen moderat vidvinkel og stor blændeåbning gør Zeiss Milvus 35mm f/1.4 til et vaskeægte allround-objektiv, som fungerer til både klassisk gade- og reportagefotografering, samt til portrætter. I lighed med sine søskende i Milvus-familien er det nye objektiv desuden konstrueret til at kunne anvendes til professionel videoproduktion.
Objektivet har manuel fokus og en meget blødtgående fokusring, som tillader finindstilling af skarpheden takket være en rotationsvinkel på 227 grader. For bedste håndtering under videooptagelse kan det specielle fokusværktøj ”Zeiss Lens Gears” monteres (ekstra tilbehør). Versionen med Nikon-fatning har manuel blændering, som kan kobles ud for helt trinløs blændeindstilling, hvilket er en meget værdsat finesse blandt brugere, der arbejder med video.
Fremtidssikret optik
Den optiske kvalitet er på højeste niveau takket være brugen af fem linser af specialglas, som praktisk taget eliminerer kromatisk aberration, samt en asfærisk linse, som garanterer maksimal skarphed over hele billedplanet, selv ved store blændeåbninger. Den optiske konstruktion indeholder i alt 14 linser i 11 grupper, hvor visse linseelementer kan flytte sig internt for at give bedst mulig skarphed ved alle fokusafstande (en såkaldt flydende linsekonstruktion). Nærgrænsen er 30 cm.
Ved f/1.4 leverer objektivet en blød og cremet bokeh (uskarphed), som passer godt til portrætter. Nedblændet har det en opløsningsevne, som er tilstrækkelig til nutidens pixeltætte billedsensorer, men også til kommende generationer. Det gør Zeiss Milvus 35mm f/1.4 til et fremtidssikret objektiv. Zeiss’ berømte T* antirefleksbehandling reducerer effektivt overstråling, sløring og reflekser, hvilket giver maksimal kontrast i billeder og videosekvenser, selv under vanskelige lysforhold. Desuden er farvegengivelsen ensartet i hele Milvus-familien, så videografer kan skifte objektiv, uden at skulle bekymre sig om skiftende tone i filmmaterialet.
Specifikationer
Brændvidde: 35 mm
Blændeområde: f/1.4 – f/16
Linselementer / grupper: 14 / 11
Fokusering: Manuel med 227° rotationsvinkel (fra nærgrænse til uendeligt)
Nærgrænse: 30 cm
Arbejdsafstand: 14 cm (mellem motivet og objektivets front)
Billedvinkel (diagonal): 64.2°
Maks. forstørrelsesforhold: 1:4.6
Filterstørrelse: 72 mm
Længde (uden objektivdæksel): ZE (Canon): 124,8 mm
Diameter: ZE (Canon): 84,8 mm
Vægt: ZE (Canon): 1.174 gram
Tilbehør (medfølger): Objektivdæksel, modlysblænde i metal