Nikon

Sete varer

Nyheder

Producenter

Kampagner

Nikon D500 Forstør

Nikon D500 hus

VBA480AE

0018208947256

Ny vare

Nikon D500 er udstyret med et af de hidtil mest avancerede AF-systemer i et kamera til fotoentusiaster. Det er det første af Nikons DX-kameraer, der er i stand til at optage videoer i 4K / UHD (Ultra-HD), og det første Nikon kamera, der giver mulighed for øjeblikkelig deling via den konstant tilsluttede trådløse forbindelse SnapBridge.

Flere detaljer

På lager i butik 1-2 dage

kr 14.935,00 inkl. moms

Yderligere information

KONCENTRERET YDEEVNE

D500 er udstyret med det samme banebrydende AF-system med 153 punkter, som kendes fra D5, og kameraet udmærker sig derfor ved enestående bevægelsesregistrering. Der er garanti for præcis registrering af ethvert motiv, lige fra motorsport til adventure-rejser, selv ved kontinuerlig optagelse med høj hastighed på ca. 10 bps. Som fotoentusiast har man nu mulighed for at forevige handlingsmættede eller stemningsfulde øjeblikke i form af 4K/UHD-videoer, som understøttes af den nye EXPEED 5-billedbehandlingsenhed, der sikrer meget høj billedkvalitet. D500 byder desuden på et meget stort følsomhedsområde, som strækker sig lige fra ISO 100 til ISO 51.200 og kan udvides til Høj 5 (svarende til ISO 1.640.000), hvilket udmønter sig i fornemme resultater under en række forskellige lysforhold. Den store ydeevne kombineret med fleksibilitet og brugervenlighed gør D500 i stand til at omsætte passion og kreativitet til imponerende billeder og videoer, så enhver fotograf kan få sine ambitioner opfyldt.

KONSTANT TRÅDLØS FORBINDELSE VIA SNAPBRIDGE

Som det første Nikon-kamera nogensinde byder D500 på en konstant, strømbesparende Bluetooth-forbindelse (Bluetooth low energy), der gør det nemt og hurtigt at overføre billeder til en smart-enhed. Billederne kan overføres til smart-enheden i realtid, dvs. i det øjeblik, de tages, hvilket gør fotografering til en øgte social oplevelse. Det hele foregår automatisk uden behov for at aktivere billedoverførsel fra kameraet, og strømforbruget er lavt for begge enheders vedkommende til glæde for brugere på farten.

D500 – vigtigste funktioner og egenskaber

1. Effektivt AF-system med 153 punkter sikrer fremragende motivregistrering i en række forskellige situationer
D500's Multi-CAM 20K-autofokussensormodul med ikke mindre end 153 fokuspunkter (99 sensorer af korstypen) dækker en meget stor del af billedområdet og gør det muligt at fokusere med stor præcision, selv på motiver i hurtig bevægelse. AF-funktionen er udvidet til -4 EV¹ for det midterste punkt og -3 EV¹ for alle øvrige punkter, så den kan bruges under selv meget dårlige lysforhold eller til motiver med lav kontrast. Den nyudviklede AF-enhed og RGB-sensoren med 180.000 pixels er også med til at sikre enestående AF-ydeevne ved en bred vifte af motiver.
¹ ISO 100, 20 °C.

2. Kontinuerlig optagelse med høj hastighed på ca. 10 bps (op til 200 billeder i ukomprimeret RAW-format (14 bit))
D500 giver mulighed for kontinuerlig optagelse med høj hastighed på ca. 10 bps¹ (op til 200 billeder i JPEG-format og 200 billeder i ukomprimeret RAW-format (14 bit)) uden reduktion af optagehastigheden. Takket være kameraets stabile søgerbillede og den hidtil største diagonale synsvinkel² på ca. 30,8 grader er det sågar muligt at tage billeder af motiver i bevægelse inden for et bredt synsfelt ved denne høje hastighed.
¹ Omtrentlige billedhastigheder med et helt opladet genopladeligt Li-ion-batteri EN-EL15 ved brug af kontinuerlig AF og en lukkertid på 1/250 eller kortere og med alle andre indstillinger indstillet til standardværdierne.
² Pr. 6. januar 2016 (ved sammenligning med andre DSLR-kameraer med billedsensor i APS-C-format). Baseret på undersøgelser udført af Nikon.

3. De unikke fordele ved et kompakt DX-system giver større fleksibilitet ved teleoptagelse
Nikons D500-model i DX-format byder på en billedvinkel svarende til et objektiv med en brændvidde, der er ca. 1,5 gange længere¹. Det giver mulighed for teleoptagelse ved brug af mindre og lettere objektiver med kortere brændvidde, hvor man samtidig opnår en kvalitet, der kan måle sig med D5, Nikons topmodel inden for kameraer i FX-format. En anden ting, der bidrager til fleksibiliteten, er kitobjektivet, AF-S DX NIKKOR 16-80mm f/2.8-4E ED VR, verdens letteste² normale zoomobjektiv med 5x zoom, hvilket betyder en samlet vægt for kamera og objektiv på blot ca. 1.340 g³.
¹ Svarende til 35 mm-format.
² Ved sammenligning med de øvrige normale zoomobjektiver med 5x zoom og en maksimumblænde på f/2,8 ved vidvinkel, som var i handelen pr. 2. juli 2015, og som er kompatible med DSLR-kameraer med udskifteligt objektiv og billedsensor i APS-C-format. Baseret på undersøgelser udført af Nikon.
³ Inklusive batteri, XQD/SD-hukommelseskort og objektiv.

4. 4K/UHD-video i professionel kvalitet
D500 er i stand til at optage videoer i 4K/UHD (3.840 x 2.160)/30p/25p/24p og 1080/60p i op til 29 minutter og 59 sek.¹ med mulighed for samtidigt output via HDMI. Det er også muligt at generere time-lapse-videoer i 4K/UHD direkte i kameraet. I indstillingen HD eller Fuld HD modvirker D500's elektroniske vibrationsreduktionsfunktion² effekten af kamerarystelser både vandret og lodret samt ved drejebevægelser i forbindelse med håndholdt videooptagelse, og Aktiv D-Lighting bevarer detaljerne i højlys og skygger, så der opnås optagelser med naturlig lysstyrke.
¹ Med optagelsen gemt i flere filer.
² I DX-baseret videoformat er billedområdet en anelse mindre.

5. Ny EXPEED 5-billedbehandlingsenhed med en følsomhed på op til ISO 51.200, der kan udvides til Høj 5 (svarende til ISO 1.640.000)
D500's nye EXPEED 5-billedbehandlingsenhed, som svarer til den, der benyttes i D5, har en standard-ISO-følsomhed fra 100 til 51.200, der kan udvides helt ned til Lav 1 (svarende til ISO 50) og helt op til Høj 5 (svarende til ISO 1.640.000). Det gør det muligt at tage billeder med meget høj opløsning og effektiv støjreduktion, selv ved høje ISO-indstillinger. Den nye RGB-sensor med ca. 180.000 pixels gør kameraets avancerede system til motivgenkendelse endnu mere effektivt, og funktionen til reduktion af støjstriber på stillbilleder minimerer eksponeringsvariationerne, selv under flimrende lyskilder.

6. 8 cm (3,2”) stor berøringsfølsom vippeskærm med høj opløsning letter optagelsen for både professionelle fotografer og ambitiøse amatørfotografer
D500's berøringsskærm byder på en lang række funktioner, eksempelvis øjeblikkeligt billedskift via billedfremføringslinjen og tekstindtastning (som det kendes fra D5) samt ét-tryks-AF og ét-trykslukker (til stillbilleder). Vippeskærmen med 3-vejs-hængselkonstruktion understøtter Live View i forskellige vinkler, så det er lettere for brugeren at lave optagelser i en bekvem stilling. D500's 8 cm (3,2”) store skærm med en imponerende opløsning på hele 2.359.000 punkter gør det desuden muligt at vælge og tjekke kameraets fokusindstilling med meget stor præcision.

7. SnapBridge forbinder D500 med smart-enheder via Bluetooth low energy
Som det første Nikon-kamera nogensinde byder D500 på en konstant, strømbesparende Bluetooth-forbindelse til smart-enheder¹. Det giver adgang til en række forskellige tjenester, og som bruger kan man dermed automatisk overføre billeder, man har taget med D500, til sin smart-enhed eller uploade dem til NIKON IMAGE SPACE. Man kan desuden få et hurtigt overblik over de billeder, der er gemt i kameraet, ved at gennemse dem på sin smart-enhed, når man er på farten. En anden nyttig funktion er den automatiske SnapBridge-registrering af den aktuelle geografiske placering samt dato og klokkeslæt på de billeder, der tages med D500.
¹ Smartphones og tabletcomputere med iOS eller Android™.

8. Trådløs sender WT-7/A/B/C (ekstraudstyr) muliggør både ledningsforbundet og trådløs LAN-kommunikation med høj hastighed

Nikons trådløse sender WT-7/A/B/C er specialudviklet til professionelle fotografer, som har behov for at overføre billeder endnu hurtigere, end man kan med den indbyggede trådløse LAN-forbindelse. Når senderen er monteret på D500, er der mulighed for at overføre billed- og videofiler til en computer¹ eller FTP-server via såvel ledningsforbundet som trådløs LAN-kommunikation. Med WT-7/A/B/C kan D500 bruges som et trådløst LAN-adgangspunkt, der gør det let at oprette forbindelse til computere og smart-enheder.
¹ Forudsætter installation af programmet Wireless Transmitter Utility (kan downloades via Nikons hjemmeside).

Tilbehør